Av min arm!

Det var forår, og min søster havde lige fået sådan en pakke med nogle forskellige runde små plastre i forskelligt farvede pakker. Nu var hun så i fuld gang med at afprøve dem på alle, hun kendte, for at se hvordan og om de virkede.

Vi var sammen til et familiearrangement, og hun hørte om, at min mand bøvlede med en ”frossen” skulder. Det havde stået på i nogle måneder, men han er ikke den, der klager sig, så han havde blot forsøgt at klare sig med noget fysio-tape og lidt forsigtighed.

Han kunne ikke løfte sin arm

Min søster lyttede interesseret til hans beskrivelse af, hvordan armen ikke ville helt som den plejede. Hun spurgte, hvor længe det havde varet, og hvad der skete, når han prøvede at løfte sin arm. Han svarede, at det havde varet nogle måneder nu; og når han prøvede at løfte sin arm, stoppede den ligesom helt af sig selv, når hans hånd var i skulderhøjde. Det var som om en slags bremse inden i skulderen forhindrede, at armen løftede sig videre. Forsøgte han alligevel at tvinge den højere op, gjorde det rasende ondt, og det var faktisk helt umuligt.

Pludselig var armen oppe over hovedet!

En mærkelig fornemmelse var det for en gammel gymnast, der ellers aldrig havde haft skuldersmerter eller problemer med at løfte begge arme helt op over hovedet.

Men nu kommer det sjove:
Min søster spurgte, om hun måtte have lov til at sætte et par plastre på ham. Han så temmelig skeptisk ud, men svarede alligevel, at det måtte hun da gerne. Nu åbnede hunde pakken og tog to af de små plastre ud og anbragte dem på hans skulder. Han kiggede undrende på de to da hun spurgte, om han kunne mærke nogen forskel – hvordan det gik med at løfte armen nu. Jeg glemmer aldrig det, der så skete. Jeg ser det stadig for mig, som en film. En film der åbnede helt nye forestillinger i mig, i forhold til hvad der er fysisk muligt og ikke muligt. Samtidig med at han begyndte at løfte armen, svarede min mand, at -“tja, det var jo bare sådan, at han kun kunne løfte sin arm her til.” Da han var færdig med at svare, stod han måbende og kiggede efter sin hånd.
Den var uden større besvær løftet lodret op i luften for første gang i flere måneder!

Vildt!!!

 

Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Reply: