Sportsskade – når man mærker det på egen krop!

En vild historie fra det virkelige liv.

Selv om jeg ikke er nogen årsunge og nærmer mig et halvt århundrede, er jeg stadig temmelig sportsaktiv. Jeg træner selv og underviser udtagne gymnaster. Generelt er gymnastik og dans en hård sport for en aldrende krop, og selv i god fysisk form tror hjernen ofte, at den kan mere end kroppen kan følge med til. Det tager længere og længere tid for mig at restituere mellem træningerne og småskaderne lurer lige om hjørnet, hvis jeg ikke passer på eller har holdt pause – men … hvor jeg elsker min sport.

Jeg kunne mærke jeg var ”mør”

Jeg er tilbage i min sport, – og selv efter en sommerpause er den fysiske form holdt ved lige henover sommeren. Det er dagen før årets hold-udtagelse, hvor gymnaster stiller til prøve for en plads på holdet. Jeg har lånt hallen for at få mine sidste forberedelser og finpudsninger klaret til morgendagens audition.

Jeg har på det ”skæbnesvangre” tidspunkt trænet i et par timer off and on og afprøvet de sidste detaljer. Intensiteten har været høj og indebåret mange spring og landinger. Som instruktør laver jeg både koreografier, øvelses-sekvenser og træningsprogrammer – og jeg kunne godt mærke, at jeg var ved at være ”mør” for dagen.

Jeg skulle være stoppet

Egentlig vidste jeg godt, at jeg skulle være stoppet  – men jeg ville liiiiige køre det en sidste gang…..
Summa summarum – selv i god fysisk form kan antallet af gentagelser blive for meget for en lille krop – så jeg crachede midt i et spring – min lægmuskel snappede og jeg skulle undervise 30 mennesker dagen efter.
Ihh altså – sådan noget p.. !! Lang historie – men nej,  jeg kunne ikke bare få en afløser.

Hvad gjorde jeg så?

Udover ispose mv. var gode råd dyre – men alle sejl blev sat til og jeg blev “tæppebombet” med 4 forskellige slags plastre. Nye plastre på et par gange over det næste døgn og jeps – jeg gennemførte 2,5 times undervisning og udtagelse med alle øvelser og alle spring. Det var vildt! Efter knap en uge med fortsat plastring, var min læg helt klar igen.

Er du “lagt ned” af en (sports)skade, der forhindrer dig i at træne og yde max? – der kan være hjælp at hente.

Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Reply: